Træ- og metalværkstedet
På 3. sal finder du Træ- og metalværkstedet, som er et frivilligdrevet fællesskab. Der er åbent hus for alle nye interesserede den 1. og 3. lørdag kl.10:00 i hver måned.
Træ- og Metalværkstedet er åbnet for alle der har lyst til at snedkerere egne eller fælles projekter, og der er mulighed for mindre metalarbejder.
Værkstedet indeholder – ud over almindeligt håndværktøj – savbord, høvlbænk, dyksav, bænksliber, bore- og slibemaskiner og andre småmaskiner.
Værkstedet, værktøjet og maskinerne er tilgængelige for medlemmer, der har gennemgået et brugerkursus på ca. en times varighed ved et åbent hus arrangement. Derefter kan man købe en nøglechip og gøre brug af den åbne værksted alle dage ml. kl.8:00-22:00.
Bliv medlem
Der er åbent hus for alle interesserede den 1. og 3. lørdag kl.10:00-14:00 i hver måned (på nær juli og december), hvor du kan komme og møde de der driver værkstedet. Her får du en introduktion til værktøj og maskiner og information om, hvordan du kan blive en del af fællesskabet omkring værkstedet.
Der afholdes brugerkurser den 1. og 3. lørdag kl. 11:00 (på nær juli og december) som en del af åbent hus-arrangementet. Dette kursus er obligatorisk for at blive medlem og gøre brug af værkstedet.
Superbruger
Som medlem kan du blive superbruger ved at tage et superbruger-kursus på 4-5 timers varighed. Som superbruger har du adgang til båndsav-afretter/tykkelse, høvl-format, rundsav, søjleboremaskine og special båndpudser, samt trædrejebænk og metaldrejebænk, som kræver særlig kendskab.
For mere info skriv til traeogmetal@byenshusgentofte.dk