Medskaber
Frivilligcenter & Selvhjælp Gentofte
Frivilligcenter & Selvhjælp Gentofte er en selvstændig NGO, der arbejder for at fremme frivillighed og bygge bro mellem mennesker, foreninger og organisationer.
Vi er en neutral, apolitisk og almennyttig organisation, der er det lokale samlingssted og videnscenter for den frivillige indsats i Gentofte Kommune.
Vi er brobyggere og arbejder for et stærkt netværk mellem borgere, frivillige borgere, foreninger, kommune og erhvervsliv. Rekruttering, uddannelse og koordinering er værktøjer i denne brobygning.
Frivilligcentret understøtter og styrker frivilligheden, så det at yde en indsats for fællesskabet bliver en selvfølgelig del af hverdagen. Vi ser det som vores opgave at udvikle medborgerskab ved at styrke frivilligheden, i både foreningsliv og i kommunale institutioner, gennem et konstruktivt og gensidigt anerkendende samarbejde. Vi er det sted, hvor den enkelte borger bliver mødt i øjenhøjde og kan få inspiration, støtte og hjælp.
Kontakt:
kontor@frivilligcentergentofte.dk
39404648
Mandag til torsdag mellem kl.10 og 15