Byens Hus
Byens Hus Året der Gik – Live!
Kom og vær med, når vi ser tilbage på et fantastisk år i Byens Hus!
Byens Hus året der gik – Live er en aften fyldt med refleksion, glæde og fællesskab, hvor medskabere og venner af Byens Hus samles for at fejre alt det, vi har skabt sammen i 2025.
Denne torsdag d. 29. januar kl. 17.00 – 21.00 byder vi på en unik live oplevelse i det sjove og inspirerende format Pecha Kucha 20×20.
Bliv inspireret af 10 forskellige medskaberes perspektiver på året, fortalt gennem skarpe og kreative præsentationer. Smugkig på billeder, lyt til lydklip, nyd performances og dyk ned i fortællinger, der alle holder dig fanget med korte og intense elementer á 20 sekunder.
Lad os spise sammen, skåle i bobler og ønske hinanden godt nytår! En aften, hvor vi både får hilst på hinanden på tværs af huset og får fejret det forgangne år.
Tilmelding sker via linket.
OBS: Dette event er kun for medskabere og venner af Kulturhuset Byens Hus. Da der er begrænsede pladser anbefaler vi, at der max deltager ca. 5 personer per forening/medlem, så der er plads til så mange medlemmer som muligt.
Om PechaKucha:
Pecha Kucha er japansk for “sniksnak” og går ud på, at et antal kreative deltagere præsenterer deres arbejde, idéer og visioner i 20 elementer, der vises i præcis 20 sekunder – i alt en præsentationstid på 6 minutter og 40 sekunder
29.01.2026
17:00 - 21:00
Gratis