Byens Hus
Del din opskrift i Gentoftes Grønne Kogebog
I løbet af foråret lancerer Affald og Genbrug og Klimaenheden i Gentofte Kommune en online kogebog, hvor Gentoftes borgere kan dele opskrifter og inspirere hinanden til at få spist resterne op og spise mere grønt og færre kød- og mejeriprodukter.
Kogebogen er – ligesom Madfestivalen – en del af en større kampagne om madspild og bæredygtige madvaner.
Vi håber på, at du vil være med og dele en af dine opskrifter med enten en reste- eller klimavenlig ret (måske endda begge dele).
Det behøver ikke at være en decideret ret, men også gerne tilbehør i form af dip, dressing, flute, toppings, en smoothie, myslibar eller lignende.
Hvordan deler jeg min opskrift?
Hæng din opskrift op fysisk i Agoraen og/eller send din ret på mail til maro@gentofte.dk.
I mailen skal vi bruge:
– et godt foto af den færdige ret eller af ingredienserne, inden du går i gang med tilberedningen
– en liste med ingredienser
– en trinvis beskrivelse af fremgangsmåden
– dit fornavn og bydel i Gentofte
25.04.2026
10:00 - 15:30
Gratis