Spring til indhold

Månedens kunstner

Et Eventyrligt Julebesøg i H.C. Andersens ånd – for børn

UDSOLGT
I december forvandles huset til et lille juleeventyr, hvor gallerigangen og caféen danner ramme om en stemningsfuld udstilling med billedkunstneren Anja Christensen. Hendes værker henter inspiration i f.eks H.C. Andersens eventyr – fyldt med farver, fantasi og forundring, som vækker genklang i både børn og voksne.

Denne formiddag inviteres til et særligt eventyrligt kunstbesøg, hvor børnene får lov at opleve, lytte, sanse og skabe.

Anja begynder dagen med en rundvisning i udstillingen på 1 sal, hvor hun fortæller levende om sine billeder og om, hvordan H.C. Andersens fortællinger bliver til penselstrøg og farver. Hun deler små historier og tanker om sit kunstneriske arbejde, så børnene får et indblik i, hvordan idéer bliver til billeder.

Efter rundvisningen tager husets teatertrup ”Tørsvømmerne” over. De læser op af et af H.C. Andersens juleeventyr, fortalt i børnehøjde – med varme, humor og plads til undren. Under oplæsningen inviteres børnene til at tegne eller male deres egen fortolkning af det, de hører. Her får fantasien frit løb, og eventyrets billeder får nyt liv i børnenes hænder.

Arrangementet skaber en rolig og nærværende stund midt i december – et åndehul fyldt med kunst, fortælling, fordybelse og julens magi.
Det er oplagt som et kreativt udflugtsmål for børnene (og deres eventyrlige dejlige voksne), der ønsker en anderledes og inspirerende oplevelse i den travle juletid.

TILMELDING _ SKRIV TIL OS og lav en aftale hvis det skal være din gruppe af børn!
Mail til Elsebeth Balsløw : ebw@gentofte.dk

Et Eventyrligt Julebesøg i H.C. Andersens ånd – for børn
Udsolgt

01.12.2025

9:30 - 11:00

Gratis

Teatersalen