Byens Hus
Kimchi & grøntsagsretter med Plantepigerne
Lær at lave kimchi & grøntsags-retter med masser af dybde.
Kom med til en hands-on workshop, hvor fermentering og oversete grøntsager bliver nøglen til mere smag, mere kreativitet og mindre madspild. Vi guider jer gennem hvordan grundsmagene indarbejdes i det grønne køkken, og I vil lære de mest basale principper indenfor fermentering.
Hver deltager får sit eget glas kimchi med hjem samt en lille opskriftsbog med de retter vi sammen har lavet på workshoppen, så det kan genskabes derhjemme.
Medbring selv et sylteglas til kimchi.
Arrangementet er for alle, uanset erfaring. Alle råvarer er fra små lokale jordbrug fra Sjælland.
Workshoppen er en del af Madfestivalen i Byens Hus.
Om underviserne: PLANTEPIGERNE
PLANTEPIGERNE er et madprojekt drevet af Mathilde Kornval-Hansen og Silja Augusta Harling, skabt ud fra en tro på, at mad kan være et bindeled – mellem mennesker, steder og den jord, vi lever af. Gennem formidling, madoplevelser, workshops og catering er fokus på at ændre den måde vi spiser på, så vi i fællesskab kan skabe en ny madkultur. På den måde fungerer PLANTEPIGERNE også som en kærlighedserklæring til jorden og til dem, der passer på den – og som en invitation til at gentænke måltidet som noget, der både kan være smukt, velsmagende og ansvarligt.
25.04.2026
13:00 - 15:00
200 kr.