Gallerigangen
I vores gallerigang på 1. sal har vi løbende udstillinger med lokale kunstnere og kunsthåndværkere, og der er fri adgang til udstillingen i kulturhusets åbningstid
I Gallerigangen på første sal kan du hver måned opleve en ny udstilling med en ofte lokal kunstner eller kunsthåndværkers værker.
Hver kunstner vil desuden afholde en art-talk eller workshop i løbet af måneden, hvor du kan møde kuns tneren, høre mere om værkerne eller selv prøve kræfter med nogle nye teknikker.
Hver udstilling løber ca. en måned på nær juli, hvor kulturhuset er lukket.
Det er ikke muligt at købe kunstværker i Byens Hus.
Er du interesseret i at udstille i Byens Hus?
Udstillinger og kunstnere udvælges gennem et årligt open call, og vælges af Byens Hus’ kurateringsgruppe, der består af kunstfaglige medarbejdere og bestyrelsesrepræsentanter. Kunstnerne udvælges på baggrund af nogle principper om mangfoldighed og variation i sammensætning af fx alder, køn, materialer, udtryk mm.
Der lægges desuden vægt på, at man afholder en art talk i vores Agora med fokus på sit kunstneriske liv og virke, og hvis man har evner afholder en mindre workshop, gerne målrettet familier og børn. Byens Hus’ kulturadministration bistår med assistance og PR.
De enkle kunstnere kommer til kaffemøde med husets kunstneriske formidler og koordinator, hvor udstillings formatet plus Art Talk og workshops mulighederne drøftes og aftales nærmere.
Bemærk at kunstneren selv står for det forsikringsmæssige, da vi ikke kan påtage os ansvaret for værkerne.
Hold øje med vores open call eller kontakt os på byenshus@gentofte.dk