Spring til indhold

Medskaber

Gentoftes Kinos Venner

Gentofte Kinos Venner er en selvstændig forening, hvis eneste formål er at give Gentofte Kino den nødvendige økonomiske polstring, så biografen fortsat ikke blot kan betjene det trofaste publikum i Gentofte og omegn, men gøre det med tidssvarende udstyr og et tiltrækkende udbud af spændende kulturtilbud – inkl. både nye og gamle film.

Det var bl.a. Gentofte Kinos Venner, der for over 10 år siden bragte Gentofte Kino gennem den akutte krise i forbindelse med anskaffelsen af digitalt udstyr. Herved fik biografen den fornødne livskraft til at fortsætte driften. Siden da har der været op- og nedture forårsaget af svingende filmudbud og ikke mindst af andre praktiske forhold. En betydelig udfordring siden har fx været nedlukningen i forbindelse med Corona i 2020 og 2021. Der spores til stadighed fremgang i interessen og billetsalget. Men der er stadig behov for støtte fra vennerne, hvis biografen skal kunne fremstå konkurrencedygtigt og attraktivt for filmgængere i området.

Kontakt info:

info@gentoftekinosvenner.dk

Besøg hjemmeside