2024 har stået i fællesskabets tegn
I anledningen af, at 2024 render ud, sender kulturhusleder; Lærke Harbo og bestyrelsesleder Kathrine Bundgaard på vegne af kulturhusadministrationen og Foreningen Byens Hus alle medskabere, eksisterende og kommende brugere en hjertelig julehilsen og et ønske om endnu et fantastisk år i kulturhuset i 2025
Kære alle medskabere, eksisterende og kommende brugere af Byens Hus,
Vi ser med stor glæde tilbage på et år, der har stået i fællesskabets tegn i Byens Hus. Der er kommet virkelig mange nye medskabere og brugere til i løbet af året. Faktisk er vi nu over 140 faste arrangørgrupper i huset, og vi har haft +160.000 besøgende i løbet af 2024. Det er helt fantastisk.
Fællesskaber er opstået på kryds og tværs. Nye værksteder og initiativer har set dagens lys, og så har vi arbejdet på vores fælles fortælling. På at skabe et samlet Byens Hus med en fælles kernefortælling, en playbook, en visuel identitet, en hjemmeside og en samlet aktivitetskalender, der alt sammen skal gøre det nemmere at blive en del af fællesskabet. Det skal gøre det nemmere at forstå, hvad du kan i huset, hvad der sker og hvordan man selv kan finde sin plads i det lokale kulturhus.
Det er helt vidunderligt at se, hvordan der også begynder at knyttes bånd på tværs af kulturhuset. Flere begynder at bevæge sig rundt i de mange forskellige fællesskaber og måder at deltage på i Byens Hus. Og vi ser frem til at se, hvad der spirer og vokser frem i de små sprækker på tværs af husets medskabere i 2025!
2025 kommer forhåbentlig til at stå på lige så meget fællesskab og mange møder på tværs. Men det kommer også til at stå i transformationens tegn. Vi skal i gang med det store – og længe ventede – anlægsprojekt. Udearealerne og bygningen skal tage sin endelige rejse fra en gammel skole til levende og mere åbent kulturhus.
Vi glæder os til at fortælle meget mere om transformationen og byde jer ind i processen i 2025. Men vi lover, at det bliver virkelig godt, og at Byens Hus for alvor kommer til at blive vores alles lokale kulturelle samlingspunkt.
Læs mere om transformationen her
Men som vinteren og julen forskriver, så er tiden nu kommet til at tage en pause for en stund. Til at slå – og pleje de dybe og nære rødder og til at lade op sammen med familie og kære.
Vi håber, at I alle sammen hver og en må få den dejligste jul, og at I kommer godt ind i det nye år med varme hjerter og fornyet energi.
Vi glæder os til at se både nye og nuværende medskabere og brugere i Byens Hus i det nye år, og vi glæder os ikke mindst til at blive overrasket over, hvad dette år vil bringe.
Tak for i år. Rigtig glædelig jul og godt nytår
Julehilsner fra
Kathrine og Lærke
Åbningstider over jul og nytår:
Kulturhuset og Agoraen holder juleferie fra den 22.12.24 til og med 05.01.25
Er du medskaber i Byens Hus har du stadig adgang til kulturhusets lokaler med din chip på nær: 24.-26.12.24 + 31.12.24 og 01.01.25
Andre nyheder
En festival fyldt med smag, fællesskab og grøn inspiration
Lørdag den 24. april dannede Byens Hus rammen om en sprudlende Madfestival, der samlede besøgende i alle aldre. Dagen bød på et væld af aktiviteter, der inspirerede til at mindske madspild, fremme fællesspisning og skabe større madglæde – alt sammen med fokus på grønnere vaner.
Aflejringer - Månedens Udstilling i april
I april forvandles Gallerigangen i Byens Hus til et sanseligt univers, når fotograf, keramiker og grafiker Mikkel Pedersbæk præsenterer sin udstilling Aflejringer.
Månedens udstilling i marts er et møde på tværs
Månedens udstilling i marts går under titlen; “Hverdag” og er et møde mellem to unge kunstnere Julius Aagaard og Julius Nymann fra Byens Hus’ kreative fællesskab Åbent Atelier. Med udstillingen sætter de to kreative fyre der aldrig har mødt hinanden før fokus på vores fælles følelser i hverdagen.