Skip to content

Et succesfyldt knopskud

Den 13. april åbnede Byens Hus’ nye frivilligdrevet Træ- & Metalværksted, og at dømme efter fremmødet var det et eftertragtet skud på stammen af værksteder i Byens Hus.

Lørdag den 13. april kunne frivilliggruppen, der gennem længere tid har lagt en masse kræfter og tid i skabelsen af et Træ- & Metalværksted, endelig åbne dørene op og indvie det nye værksted på 3. sal i Byens Hus.

Vi har i Byens Hus oplevet stigende interesse for et Træ- & Metalværksted fra en bred målgruppe på det sidste, og der var heller ingen tvivl om interessen til indvielsen, hvor de frivillige melder om helt op til 70 deltagere.

Træ- & Metalværkstedet, der er støttet af STARK Fonden og Gentofte Kommune er en flot ny tilføjelse til kulturhusets andre værksteder, der bl.a. tæller et Tekstilværksted, et kunstværksted, et ungeatelier og et keramikværksted.

Skal du være med?

Alle kan blive en del af Træ & Metalværkstedet, og vi håber på, at det bliver et mangfoldigt værksted med plads til alle, der enten har lyst til at reparere eller skabe ting i træ og metal. Har du desuden færdigheder indenfor metal, kan du få indflydelse på udviklingen af metalværkstedet, som finder sted netop nu.

Det eneste det kræver for, at du kan blive medlem er, at du dukker op til Åbent Værksted som finder sted 1. og 3. lørdag hver måned mellem 10-14:00 og får en intro til værkstedet. Derefter kan du melde dig ind i foreningen og få din egen nøglechip og dermed adgang til værkstedet, når det passer dig. Nogle maskiner kræver dog et særligt kørekort.

For mere info eller spørgsmål kontakt: traeogmetal@byenshusgentofte.dk

Andre nyheder

Månedens udstilling i december

Læs mere

Kom i form i november

Læs mere

Månedens udstilling i november

Læs mere