Kom i form i november
Hele november kan du springe i motionstøjet og komme forbi Byens Hus og prøve kræfter med en række udendørs fitnessmaskiner. Udstyret er på besøg i gården foran Agoraen hele måneden. En nem og frisk måde lige at komme i god form inden jul.
De populære rejsende fitnessmaskiner er flyttet til Byens Hus, hvor de kommer til at stå hele november måned.
Der er øvelser for både over- og underkrop, og du kan indstille alle maskiner, så de passer til dit niveau og styrke. Der er desuden gode instruktioner på alle maskiner, og du får samme gode træningsoplevelse som i et fitnesscenter.
Maskinerne er en del af den aftale, Gentofte Kommune har med OutdoorGym om at prøve forskellige placeringer af rundt om i kommunen, og nu er det Byens Hus’ tid!
Giv gerne feedback på udstyr og placering via QR koderne på udstyret.
Og når du nu er forbi, så kom gerne ind i Agoraen til en kop kaffe i pausen.
Andre nyheder
Lukket for ombygning. Åben for inspiration.
Mens Byens Hus er midlertidig lukket for ombygning, er Kulturkontoret og bestyrelsen for Foreningen Kulturhuset Byens Hus taget på inspirationsture for at indhente ny viden og idéer.
Der bliver banket igennem i Byens Hus
Ombygningen følger tidsplanen, og allerede nu kan man begynde at ane de rammer, der skal danne grobund for fremtidens kulturhus i Gentofte
Pop-up-kulturhus på Gentofte Folkemøde
Mens Byens Hus er under ombygning, rykkede vi ud på Gentofte Folkemøde den 19. september med et pop-up-kulturhus fyldt med kreative aktiviteter, musik og nye møder på tværs.