Spring til indhold

K-pop samlede et stort fællesskab af unge i Byens Hus

Med fokus på fællesskab og fan-kultur skabte Danmarks første K-pop festival et trygt mødested for unge i Byens Hus.  

Lørdag d. 17. januar præcis kl. 16:00 strømmede omkring 300 unge, entusiastiske K-pop fans  ind i Byens Hus i Gentofte.
Ved indgangen fik alle deltagere et navneskilt, hvor de kunne skrive deres navn, favoritgruppe og bias. Navneskiltene fungerede som en naturlig samtalestarter og gjorde det nemt at finde andre med samme passion. Som en lille pige fortalte senere, fik hendes storesøster fire nye venner den dag – et tydeligt tegn på, at festivalen havde ramt noget helt rigtigt. 

Festivalen var arrangeret af unge eventkoordinator-elever fra Gentofte Kommune og var skabt af unge, for unge, med et klart fokus på fællesskab, kreativitet og ildhu for K-popkulturen. Målet var at skabe et space, hvor fans uanset erfaring, kunne føle sig velkomne og møde andre, der deler samme interesse. 

Dagen bød på aktiviteter, boder, talks og optrædener, som tilsammen afspejlede centrale dele af det allerede eksisterende K-popmiljø og fan-kultur vi har herhjemme. Dette gav plads til både erfarne fans og deltagere, der er nye i den koreanske verden. 

Festivalen fik desuden støtte fra den Koreanske Ambassade, som deltog med smagsprøver på traditionelle retter og en bod, hvor man kunne prøve koreansk traditionelt tøj. Det gav deltagerne mulighed for ikke kun at mødes om musikken, men også om kulturen der ligger bag K-pop. 

Alt i alt blev dagen en fejring af fællesskab, K-pop og nye relationer – et bevis på, hvad der kan opstå, når unge skaber rum for unge med samme passion. 

Forhåbentlig blev festivalen kun starten på en ny tradition i Byens Hus.                                                                                                                                                                                                                                                                                                                    

 

Andre nyheder

Lukket for ombygning. Åben for inspiration.

Mens Byens Hus er midlertidig lukket for ombygning, er Kulturkontoret og bestyrelsen for Foreningen Kulturhuset Byens Hus taget på inspirationsture for at indhente ny viden og idéer.

Læs mere

Der bliver banket igennem i Byens Hus

Ombygningen følger tidsplanen, og allerede nu kan man begynde at ane de rammer, der skal danne grobund for fremtidens kulturhus i Gentofte

Læs mere

Pop-up-kulturhus på Gentofte Folkemøde

Mens Byens Hus er under ombygning, rykkede vi ud på Gentofte Folkemøde den 19. september med et pop-up-kulturhus fyldt med kreative aktiviteter, musik og nye møder på tværs.

Læs mere