Spring til indhold

Månedens udstilling i februar

Bag månedens udstilling i februar 2026 står kunstvennerne Jeppe Nymark og Adam Gaden, med udstillingen; ‘Mellem Tiden’. En udstilling om det, at være i tyverne – om venskab, identitet, forandring og det mærkelige ved at se tiden gå, mens man følges ad som både kunstnere og livsvidner.

Fra den 2. februar og måneden ud kan du opleve udstillingen; “Mellem tiden” på Gallerigangen på 1. sal i Byens Hus i Gentofte. Bag månedens udstilling står kunstnerduoen og -vennerne Jeppe Nymark og Adam Gaden, der mødte hinanden i efteråret 2021 på Krabbesholm Kunsthøjskole. Siden da har de fortsat deres kunstneriske praksis i hver deres retning, og nu samles de igen i Byens Hus med både ældre og helt nye værker.

Udstillingen; “Mellem tiden” danner et retrospektivt og poetisk billede af de sidste fem år, hvor begge kunstnere har bevæget sig gennem det formative spændingsfelt mellem ungdom og voksenliv. “Mellem tiden” handler om at være midt i tyverne – om venskab, identitet, forandring og det mærkelige ved at se tiden gå, mens man følges ad som både kunstnere og livsvidner.

Adam Gaden studerer til daglig dansk på Københavns Universitet og arbejder sideløbende med med sine malerier, og Jeppe Nymark er netop dimitteret fra Kunsthøjskolen VERA og begynder i september 2026 på bacheloruddannelsen ved Malmö Art Academy.

Adams billeder kredser om gentagne motiver: mænd, kvinder, fugle og træer. Især hans mandlige figurer er genkendelige og bærer ofte træk, der minder om kunstneren selv – en slags selvportrætter i forklædning. Jeppes praksis er eksperimenterende og undersøgende – ofte med brug af genbrugsmaterialer, særligt pap, og med en legende tilgang til form og format.

Oplev dem begge og deres fælles udtryk på Gallerigangen hver dag på 1. sal i Byens Hus mellem kl. 8:00 – 22:00. Det er gratis, men gå endelig forbi Agoraen i stuen og køb en kop kaffe eller andet med op til oplevelsen.

Mere info

Find Adam Gaden på instagram her: https://www.instagram.com/adamgaden/

Find Jeppe Nymark på instagram her: https://www.instagram.com/jeppenymark/

Andre nyheder

Lukket for ombygning. Åben for inspiration.

Mens Byens Hus er midlertidig lukket for ombygning, er Kulturkontoret og bestyrelsen for Foreningen Kulturhuset Byens Hus taget på inspirationsture for at indhente ny viden og idéer.

Læs mere

Der bliver banket igennem i Byens Hus

Ombygningen følger tidsplanen, og allerede nu kan man begynde at ane de rammer, der skal danne grobund for fremtidens kulturhus i Gentofte

Læs mere

Pop-up-kulturhus på Gentofte Folkemøde

Mens Byens Hus er under ombygning, rykkede vi ud på Gentofte Folkemøde den 19. september med et pop-up-kulturhus fyldt med kreative aktiviteter, musik og nye møder på tværs.

Læs mere