Styrk fællesskabet under kulturhusets ombygning
Selvom Byens Hus den næste tid gennemgår en større ombygning, holder fællesskabet og det frivillige engagement ikke pause. Bestyrelsen i Foreningen Kulturhuset Byens Hus opfordrer derfor alle medlemmer til at søge foreningens nye pulje kaldet Ønskebrønden om støtte til projekter og kulturelle aktiviteter, mens Byens Hus er lukket for ombygning.
Ønskebrønden er en mulighed for foreningens medlemmer til at få økonomisk støtte til idéer og kulturelle aktiviteter der bidrager til fællesskabet omkring Byens Hus og det kulturelle tilbud i Gentofte. Hvad enten der er tale om workshops, sociale arrangementer eller kreative initiativer, er målet at fastholde og udvikle de stærke relationer, som Byens Hus bygger på.
En mulighed for at gøre en forskel
Ombygningen af Byens Hus kan mærkes, men Ønskebrønden giver mulighed for, at fællesskab og aktiviteter kan fortsætte med at blomstre. Er du medlem af Foreningen Kulturhuset Byens Hus og har du en idé, der fortjener at blive ført ud i livet? Så er det nu, du skal handle.
Læs mere om, hvordan du søger, og hvilke kriterier der skal opfyldes HER
Andre nyheder
Lukket for ombygning. Åben for inspiration.
Mens Byens Hus er midlertidig lukket for ombygning, er Kulturkontoret og bestyrelsen for Foreningen Kulturhuset Byens Hus taget på inspirationsture for at indhente ny viden og idéer.
Der bliver banket igennem i Byens Hus
Ombygningen følger tidsplanen, og allerede nu kan man begynde at ane de rammer, der skal danne grobund for fremtidens kulturhus i Gentofte
Pop-up-kulturhus på Gentofte Folkemøde
Mens Byens Hus er under ombygning, rykkede vi ud på Gentofte Folkemøde den 19. september med et pop-up-kulturhus fyldt med kreative aktiviteter, musik og nye møder på tværs.