Vær med til at styrke unges stemme ved kommunalvalget 2025
Har du en god idé til et projekt, der kan øge unges demokratiske engagement til kommunalvalget 2025? Så kan du søge Ungepuljen om penge til at føre din idé ud i livet.
Ungepuljen støtter alt fra debatter og talks til kreative og sjove projekter, der fremmer demokratisk engagement – skabt af unge, for unge i Gentofte Kommune.
Målet er at få flere unge til stemmeurnerne og inspirere til andre former for demokratisk deltagelse i anledningen af kommunalvalget. Med en pulje på 30.000 kr. er der plads til dine visioner, og vi glæder os til at høre, hvad du finder på.
Vi vurderer din ansøgning ud fra følgende:
- Engageres unge i demokratisk deltagelse i forbindelse med kommunalvalget?
- Ungepuljens almindelige ansøgningskriterier – herunder at vi prioriterer projekter skabt af unge for unge i Gentofte Kommune
Hvordan ansøger du?
- Send din idé via Ungepuljens ansøgningsskema
- Kontakt kulturudvikler Daniel Nayberg på dnay@gentofte.dk eller 91 17 78 49, hvis du har spørgsmål
Læs mere om ungepuljen og hvordan du ansøger her
Vil du inspireres kan du fx kigge på valg-data fra sidste kommunalvalg. Download pdf med valgdata her
Andre nyheder
Borgmesterboring skød gang i et nyt Byens Hus
Med solskin, borgmesterboring, kolde is og hjemmelavet fællessang blev transformationen af Gentoftes nye kulturelle samlingspunkt sat i gang med manér.
N.H. Hansen & Søn A/S skal stå for transformationen af Kulturhuset Byens Hus
Gentofte Kommune har indgået aftale med det lokale entreprenørfirma N.H. Hansen & Søn A/S om transformationen af Byens Hus på Hellerupvej. Ombygningen der går i gang i juni 2026, og gør kulturhuset mere åbent og tilgængeligt for borgerne i Gentofte.
Styrk fællesskabet under kulturhusets ombygning
Ansøg Foreningen Kulturhuset Byens Hus’ nye Ønskebrønd til kulturelle aktiviteter og projekter der styrker fællesskabet og engagementet omkring Byens Hus