Forsamlingen
Forsamlingen på 1. sal egner sig både til store møder og mindre kulturelle aktiviteter
Forsamlingen er et stort rummeligt mødelokale på 1. sal. Lokalet egner sig perfekt til stormøder og generalforsamlinger, men også til diverse brætspilsturneringer, workshops og meget andet.
Kapacitet
Der er plads til 60 siddende personer ved borde.
Faciliteter og teknik
Borde og stole er lette og lokalet er derfor nemt at omstille efter behov. Her er desuden fastmonteret projektor, lærred, lydanlæg samt mikrofon, som alt findes i og styres fra skabet til højre for lærredet. Der er mørklægningsgardiner, så bl.a. filmvisning er muligt, samt gulvtæppe, der gør lyden i rummet behagelig.
Der er et køkken på etagen som man kan gøre brug af, hvis der skal brygges kaffe og laves te eller lignende.
